Malernes skyttelav

Svendborg Malerlaug har sit eget skyttelav, som går helt tilbage til 1920.
Det var den tids Oldermand Wilhelm Jensen, der mente mændene var blevet snydt for en fest, fordi konerne havde deltaget i spisningen efter laugets generalforsamling.
Han foreslog derfor en tur for herrerne, og dermed blev spiren lagt til skyttelavet.

Det blev bestemt at afholde en skydetur, som er blevet en fast begivenhed.
Det blev vedtaget, at skyttekongen skulle male en platte til ophængning i laugslokalet, og stå frit for hvilket motiv han ville male på platten.

Skulle han svigte sit hellige kald, da vil man selv gøre ham en platte, der males ganske sort, denne til skam og skændsel. Det er kun blevet til 1 sort, så det er efterhånden en imponerende samling.

Den årlige skydetur, som foregår på forskellige hyggelige kroer i det sydfynske, betyder meget for sammenholdet i lauget.
Her kan vi mødes under afslappede forhold med kolleger.
Der bliver samtidig ført en skydeprotokol, hvor laugsbrødrene skildres fra en mere lystig side, om deres meritter på turene både i tekst og billeder.









Om Svendborg Malerlaug